Atea-sagen – bestikkelse i verdens mindst korrupte land

Hvor korrupte er vi i Danmark? Meget, meget lidt, hvis vi kigger på de internationale sammenligninger. Men sagen med Atea, der verserer i øjeblikket, har sat nyt fokus på området. Myndighederne har i hvert fald rettet luppen ind – og danske virksomheder bør tage et meget grundigt kig i organisationen og finde ud af, om alle foranstaltninger og procedurer er på plads. Inden der kommer uventet besøg.

Danmark har i mange år været i toppen af Transparancy Internationals Corruption Perceptions Index som det mindst korrupte land i verden. Sådan var det igen i den nyeste rapport, hvor vi topper listen sammen med New Zealand. Den aktuelle bestikkelsessag med Atea er derfor usædvanlig i et land som vores og får derfor ekstrem stor opmærksomhed.

Et netop offentliggjort anklageskrift fra Bagmandspolitiet (SØIK) afdækker en lang række forhold om bl.a. middage på Michelin-restauranter, it-udstyr og udlandsrejser. Det bliver i medierne udråbt som danmarkshistoriens største bestikkelsessag. Anklagemyndigheden rejser nu – oven i de mange rejste tiltaler overfor offentligt ansatte – tiltale mod Atea og syv personer.

Fire tidligere ansatte i selskabet er tiltalt for at give bestikkelse, og tre offentligt ansatte er tiltalt for at modtage bestikkelse. I alt er det kriminelle udbytte ifølge anklageskriftet på mere end 1,2 mio. kr. Alle er tiltalt efter paragraffer i straffeloven, der kan give straffe på op til otte års fængsel.

Sagen risikerer ikke bare at få retslige konsekvenser for de involverede og Atea, men er uanset udfaldet af sagen allerede nu til stor skade for Atea’s image. Sagen bør give stof til eftertanke hos andre virksomheder – kunne det ske for os? Her er, hvad virksomheder og deres ledelser, bør lære af Atea-sagen:

1) For det første skal ledelsen i danske selskaber – uanset den høje danske placering på korruptionsindexet – være opmærksom på det øgede danske fokus fra myndighedernes side på korruptionsområdet, både når det gælder korruption foretaget indenfor de danske grænser og udenfor.

2) For det andet skal man være opmærksom på, at der ikke skal særligt meget til i Danmark, før en virksomhed eller personer risikerer at blive ansvarlig for bestikkelse af offentligt ansatte ved ydelse af gaver eller middage. De nu verserende sager viser, at undergrænsen for, hvornår der foreligger korruption således ligger i et niveau, hvor det kan være strafbart for offentligt ansatte at have modtaget eller for private virksomheder at have givet for dyre middage eller iPads.

3) Desuden viser sagen med al tydelighed, at ledelsen af virksomheders compliance-afdelinger bør indføre retningslinjer og politikker mv. for at undgå, at medarbejdere i virksomheden – uanset hvor i verden virksomheden agerer – bliver fristet af muligheden for at opnå fordele ved at anvende ulovlige gaver eller ydelser.

4 responses to “Atea-sagen – bestikkelse i verdens mindst korrupte land

  1. Det er da lidt intetsigende at løfte denne sag.

    Der hvor det bliver mere interessant er når man taler gråzoner, og der er vist ingen der kan være i tvivl om at sælge ipads til en indkøber til privatbrug for langt under indkøbspris er bestikkelse, medens det er langt sværere at beslutte hvor grænsen er for kuvertprisen på en middag eksempelvis.

  2. Tak for kommentaren. Det er rigtigt, at der er vigtige uafklarede gråzoner i bestikkelsesreglerne, som vil være særdeles hensigtsmæssige at få afklaret i de kommende landsretssager – men hvor vi må have lidt tålmodighed, indtil afgørelserne i landsretterne og måske Højesteret bliver afsagt.

  3. Hvorfor er det så alvorligt, at nogle offentlige ansatte har købt noget til under udsalgspris. Det er jo helt normalt og legitimt på det private arbejdsmarked, at man kan handle hos de firmaer ens arbejdsplads har kontakt med. Der er jo ingen af de offentlige ansatte , der er anklaget,der har indflydelse på om Atea Sælger mere eller mindre til det offentlige.

  4. Til Henrik Olsen:
    Måske dit spørgsmål mest er stillet til forfatteren af artiklen, Hans Fogtdal, og jeg vil da også med fornøjelse overlade til ham at svare (vis han gør det).
    Jeg vil blot kommentere lidt som lægmand, der dog gennem flere år har interesseret mig for fænomenet korruption som forlængelse af min interesse for Sydamerika. Det startede med min undring over, hvorfor lande som f.eks. Argentina og Brasilien med enorme naturressourcer og relativt små befolkninger kunne have så dårlig velfærd, stor fattigdom, sociale problemer, stor risiko for vold, mv. Svaret kan gøres komplekst, og det er der også mange, der ynder at gøre, f.eks. at skyde skylden på kulturen i landene. For mig at se, at det vigtige at fokusere på, hvad der mest fundamentalt hindrer en forandring til det bedre, og ud fra det kriterium er det fundamentale problem korruption.
    Jf. Transparency er Danmark det mindst korrupte land i verden, men Danmark er samtidig mere korrupt end sidste år, og det er en udvikling, som kan true vores demokrati samt vores folkestyres evne til at træffe de bedste beslutninger for landets befolkning og implementere (eksekvere) dem mest effektivt. For at Danmark som nation kan være konkurrencedygtigt i international sammenhæng, er det vigtigt med en god ledelse af landet. Så der kan være råd til en rimelig levestandard – og for manges vedkommende endog en høj levestandard. For ikke at tale om velfærdssamfund, relativt få skuddrab, mv.
    Kampen mod korruption føres på to fronter: Den juridiske kamp via bagmandspoliti m.fl., og den værdimæssige kamp i form af kritisk masse i en positiv intolerance overfor korruption. Sidstnævnte drejer sig om, at f.eks. i Danmark vil du – forhåbentlig – mærke et pres fra din omgivelser, herunder din familie, som vil gøre, du ikke vil udføre noget korrupt. Det er faktisk så godt i Danmark, at du risikerer at tabe “alt”, hvis du udfører noget korrupt: Miste dit job, dine venner, din familie, osv. I visse andre lande er korruption så udbredt, at intolerancen er omvendt, dvs. hvis du på din arbejdsplads f.eks. nægter at medvirke til at gøre noget korrupt, så kan du risikere din karriere, mv.
    Du er sikkert ikke alene med dit spørgsmål, og det er helt sikkert et advarselssignal om, at holdningen mod korruption kan være ved at skride herude i befolkningen, og vi derfor er på en farlig glidebane. Jeg vil holde mig til det korte svar, at folk dømt for bestikkelse, de er blevet dømt skyldige ud fra nogle regler, som er vedtaget af folk, der har tænkt sig om.
    Dertil vil jeg tilføje, at jeg tror, du er faktuelt fejlinformeret. Mange steder (også) i private virksomheder har man en politik, der forbyder indkøbere mv. at modtage gaver eller særlige rabatter fra leverandører. Situationen er selvfølgelig en helt anden, når virksomheden aftaler en ordning med leverandøren, hvor alle virksomhedens medarbejdere kan få en rabat på lige vilkår.
    Du skriver, at ingen af de offentligt ansatte havde indflydelse på indkøb hos Atea, men jeg har i det mindste i et tilfælde læst, at vedkommende havde udstyr fra Atea til test. Og jeg har læst om at Atean havde “en liste over en række kontaktpersoner hos offentlige virksomheder, som hos Atea havde fået betegnelser som ‘decisionmaker’ og ‘influence’.”
    Man kan selv tænke sig til, at det kan være meget vanskeligt at løfte bevisbyrden i korruptionssager, derfor kan man godt frygte, at vi nu kun ser toppen af isbjerget. Så for en sikkerheds skyld er det vigtigt at gribe resolut ind nu og desuden eskalere det forebyggende beredskab mod korruption i Danmark.
    Jeg har i de senere år set flere eksempler på beslutninger og implementeringer af beslutninger i det offentlige, som jeg personligt har vanskeligt ved at forstå. Det drejer sig f.eks. om IC4-togene, super-sygehusene og salget af DONG til Goldman Sachs. Der har forhåbentlig ikke været korruption indblandet, men personligt ser jeg gerne et højere forebyggende beredskab – også ude i befolkningen. Det er vigtigt, at alle er årvågne og tænker på samfundets bedste.
    Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *