Fik aktionærerne ikke tids nok viden om VWs dieselsnyd?

Det strafferetlige efterspil i sagen om Volkswagens snyd med software er i fuld gang. VW har allerede erkendt, at virksomheden har et strafansvar over for de amerikanske myndigheder, og der er i marts måned gennemført en række ransagninger i Tyskland. Volkswagen er dog ikke kun i søgelyset for manipulation med software – men efterforskes nu også for kursmanipulation med aktiekursen i forbindelse med skandalen.

Ifølge Bloomberg News bliver den nuværende administrerende direktør, Matthias Müller, hans forgænger, Martin Winterkorn, samt bestyrelsesformand Hans Dieter Poetsch af anklagerne i Stuttgart nu undersøgt for, om de ikke tids nok har oplyst aktionærerne i VW-storaktionæren Porsche om problemerne, før skandalen brød ud for fuld kraft i efteråret 2015.

Både den tidligere VW-topchef Martin Winterkorn og bestyrelsesformanden Hans Dieter Poetsch er allerede en del af efterforskningen – men det er første gang, at Volkswagens nuværende topchef bliver inddraget direkte som mulig ansvarlig i sagen.

Nye skærpede regler om oplysningspligt
Alle sten bliver vendt i VW-sagen, og tilsyneladende skal ethvert muligt fejltrin, der er begået, trækkes frem i lyset. Den nye udvikling i sagen rejser spørgsmålet om, hvornår i et tidsforløb aktionærerne skal have meddelelse om intern viden i forbindelse med et forhold, der kan påvirke aktiekursen.

Hvis VW ikke har haft 100 pct. styr på sine procedurer – eller har tilbageholdt information for aktionærerne – kan det få store konsekvenser for de involverede. Sagen viser, at det er afgørende som børsnoteret virksomhed, at procedurer for information af markedet er helt på plads – og at beslutningsprocesserne efterfølgende klart kan dokumenteres. Det er blevet særligt relevant at have sit “house-in-order” set i lyset af den nye markedsmisbrugsforordning, som bl.a. har indført nye skærpede regler om oplysningspligt og dokumentation.

Der er således med forordningen sket en fremrykning af tidspunktet for børsnoterede selskabers pligt til at offentliggøre intern viden, og sanktioneringen ved overtrædelse er blevet alvorligt skærpet.

Ledelsens strafferetlige ansvar
VW som virksomhed har stadig imponerende salgstal og ligner en virksomhed – der godt nok har fået en alvorlig skramme med sagen – men som også fremover vil være en succesfuld virksomhed. Anderledes alvorligt kan blive for de ansvarlige i ledelsen – og ikke bare den øverste ledelse.

Sagen viser nemlig, at ikke bare topledelsen, men også ledende personer i f.eks. virksomheders compliance-afdelinger risikerer at blive inddraget personligt i straffesager. Lige nu er den ledelsesperson, som betaler den højeste personlige pris den tidligere chef for emmissions compliance, Oliver Schmidt. Han sidder varetægtsfængslet i USA og har for nyligt fået afvist et ønske om løsladelse indtil sagen mod ham begynder i januar 2018. Han risikerer en dom på op til 169 års fængsel.

Dimensionerne i Volkswagen-sagen er usædvanlige, men både i Danmark og internationalt ser vi generelt en stadig mere striks håndhævelse af lovgivningen – med både store bødestraffe og fængselsdomme. En sikring af, at ens virksomhed overholder alle regelsæt både i Danmark og udlandet bør have en meget høj ledelsesprioritet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *