Ingen skjulte kort ved opkøb og fusioner

Virksomheder, der planlægger at opkøbe eller fusionere med en anden virksomhed, skal være ekstra omhyggelige med ikke at give mangelfulde eller vildledende oplysninger til myndighederne. Det kan koste dyrt, viser de seneste sager fra konkurrencemyndighederne.

EU-Kommissionen har tildelt Facebook en bøde på 110 mio. euro for at have afgivet forkerte og vildledende oplysninger i forbindelse med anmeldelsen af Facebook’s overtagelse af WhatsApp. Bøden er det seneste eksempel på, at konkurrencemyndighederne ønsker at sende signal om vigtigheden af virksomheders korrekte og fyldestgørende afgivelse af oplysninger.

Facebook’s overtagelse af WhatsApp blev anmeldt til EU-Kommissionen i 2014. I løbet af processen oplyste Facebook to gange, at det ikke efter overtagelsen ville være muligt for Facebook at overføre brugerdata mellem Facebook’s og WhatsApp’s platforme automatisk. I 2016, efter at overtagelsen var blevet godkendt, opdaterede WhatsApp imidlertid sine vilkår, så brugerdata nu kunne blive overført mellem platformene.

EU’s kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, understregede, at sagen sender et klart signal til virksomheder om, at de skal overholde alle aspekter af fusionskontrolreglerne, herunder forpligtelsen til at give korrekte oplysninger.

Der er ingen tvivl om, at den meget store bøde virker afskrækkende på andre virksomheder, når de er omfattet af EU-Kommissionens kompetence.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Danmark har også fokus på, at virksomheder skal afgive korrekte og fyldestgørende oplysninger, herunder for eksempel om fusioner. Senest blev Metro Cash and Carry Danmark ApS i april 2017 idømt en bøde for at have afgivet ufuldstændige oplysninger i fusionsanmeldelsen af Euro Cater A/S’ overtagelse af to METRO-varehuse i 2014.
Bøden i den danske sag var blot på 50.000 kr. – altså i et helt andet niveau end bøden til Facebook.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til myndighederne kan desuden bringe en virksomhed og de ansvarlige på kant med straffeloven. I visse tilfælde kan man efter straffeloven straffes med bøde eller fængsel i op til 1,5 år.

Ud over de direkte strafferetlige sanktioner kan det få andre alvorlige konsekvenser for danske virksomheder at blive dømt for et strafbart forhold – i alvorlige sager f.eks. i form af blacklisting fra mulighed for deltagelse i udbud eller aftalemæssige konsekvenser i samarbejdet med andre virksomheder.

Der bør derfor i virksomhederne være stor opmærksomhed på afgivelse af korrekte oplysninger til myndighederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *