Tsunami af initiativer mod hvidvask

En ny politisk aftale om bekæmpelse af hvidvask blev indgået i går. Det er en naturlig politisk konsekvens af de skandaler, som f.eks. Panama-Papers, der er blevet afsløret de seneste år. Vi ser nærmere på den myriade af tiltag mod hvidvask, som de finansielle virksomheder nu for alvor skal i arbejdstøjet for at sætte sig ind i.

Den netop vedtagne aftale om hvidvask er blot en del af en lang række ændringer på området. En ny hvidvasklov baseret på EU-initiativer med en række opstramninger og ændringer i principperne for overholdelse og tilsynet af reglerne er i forvejen for nyligt blevet vedtaget. Desuden er der tidligere i år kommet nye regler om reelle ejere, der skaber gennemsigtighed i virksomheders ejerforhold – læs mere her

Oven i det kommer den nye aftale, som lægger op til en række yderligere tiltag på hvidvaskområdet.

Lukke banker og fyre direktører
Der lægges op til administrative muligheder for at fyre bankdirektører og lukke banker. Kravene til ledelsesmedlemmernes egnethed og hæderlighed (Fit and proper krav) skærpes, således at overtrædelser af hvidvasklovgivningen fremover indgår i bedømmelsen af bestyrelses- og direktionsmedlemmers egnethed både ved tiltræden og løbende under varetagelsen af hvervet hhv. stillingen.

Det er Finanstilsynet, der skal træffe en sådan afgørelse. Der er mulighed for at indbringe spørgsmålet for Erhvervsankenævnet. Men det er altså ikke en domstolsafgørelse.

Finanstilsynet skal desuden have mulighed for at inddrage en finansiel virksomheds tilladelse ved særlige grove overtrædelser af hvidvasklovgivningen. En mulighed der kun må antages at blive anvendt meget sjældent.

Hårdere straffe
Den nye aftale vil skærpe de strafferetlige sanktioner for overtrædelser af hvidvaskloven. Det vil betyde større bøder for overtrædelser af hvidvaskreglerne. Hidtil har der for eksempel i perioden fra 2011 til 2015 været afsagt domme med bøder fra 1.000 kr. til 2,5 mio. kr. for overtrædelse af hvidvaskreglerne. Det bemærkes, at der er afsagt domme om væsentligt højere bøder for overtrædelse af straffelovens regler om hæleri.

Der skal udarbejdes et bødekatalog efter samme principper som ved bøder på det finansielle område. Det kan måske medføre, at der i sager om hvidvask også kan idømmes bøder på op til 50 mio. kr. i de mest alvorlige sager.

Det skal fremover være muligt at fratage rådgivere deres tilladelse/autorisation ved grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven. I forvejen har der dog efter de almindelige regler om rettighedsfrakendelse i straffeloven været mulighed for ved dom at frakende retten til at udøve en bestemt form for virksomhed. Den nye aftale lægger desuden op til skærpede straffe for groft hæleri. Strafferammen forhøjes fra 6 år til 8 års fængsel. Dette medfører højere fængselsstraffe særligt i de mest alvorlige sager.

Derudover indføres en selvstændig hvidvaskbestemmelse i straffeloven – udover bestemmelsen om hæleri, der er blevet anvendt på alvorligere sager indtil nu. Målet er at sikre bedre muligheder for at retshåndhæve overtrædelserne og give mulighed for at fastlægge en særskilt og mere nuanceret strafferamme for forskellige former for hvidvask.

Ny strategi mod hvidvask og terrorfinansiering
De relevante ministerier og myndigheder med inddragelsen af den finansielle sektor skal etablere en fælles strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Målet er at nedbringe omfanget af hvidvask af udbytte fra kriminalitet. Arbejdet vil blive iværksat af Justitsministeriet, og strategien skal ligge klar inden udgangen af 2017.

Aftaleparterne har endvidere opfordret den finansielle sektor til at styrke det interne samarbejde og koordination om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering for derigennem at forstærke sektorens indsats på området.

Flere penge til hvidvask-bekæmpelse
Som en del af aftalen skal der tilføres øgede ressourcer til hvidvasktilsyn og dialog med den finansielle sektor. Der afsættes 6 mio. kr. til Finanstilsynet til at styrke tilsynsindsatsen på området. Det skal muliggøre et øget antal hvidvaskundersøgelser i alle størrelser af pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder.

Derudover etableres et hvidvaskkontor, som samler tilsynets indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

SØIK må vente
Aftalen indeholder derimod ikke yderligere ressourcer til SØIK. Dette spørgsmål skal drøftes i politiforligskredsen. Men rigtigt meget taler for, at der vil blive gennemført en betydelig opgradering af SØIKs ressourcer på dette område.

Som påpeget af Finansdanmark er der et meget stort behov for en betydelig ressourceforøgelse til SØIK, dels for blot at kunne følge med i den allerede konstaterede stigning i antallet af indberetninger fra bankernes mindst 1.000 medarbejdere på dette område (inden skærpelserne) og dels for at kunne matche de yderligere ressourcer, der nu bliver tilført Finanstilsynet.

Det sidste er ikke set endnu
På trods af den omfattende mængde af initiativer i den nye aftale, så er det næppe det sidste, vi har set på hvidvaskområdet i Danmark. Ikke mindst set i lyset af, at der i EU-regi utvivlsomt vil blive lagt yderligere pres på dette retsområde i de kommende år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *