8 konsekvenser ved virksomhedskriminalitet

Der er øget fokus på selskabers kriminalitet, og antallet af sager mod selskaber er stigende. Konsekvenserne for et selskab, og dets ledelse kan være meget betydelige, hvis der rejses sigtelse eller tiltale. Virksomhedsledelsen skal særligt være opmærksom på disse konsekvenser ved at blive involveret i sag om virksomhedskriminalitet:

1. Shitstorm
Det for mange virksomheder mest skadelige ved virksomhedskriminalitet er ikke de juridiske konsekvenser. Det er den negative omtale i medierne, som typisk følger med sådan en sag. Man behøver ikke at læse mange aviser eller se mange nyheder for at kunne konstatere de enorme konsekvenser, det kan have for en virksomheds omdømme at blive sigtet eller dømt i en straffesag.

2. Bøde til selskabet
Et selskab kan naturligvis ikke komme i fængsel, og muligheden for at straffe er begrænset til pålæg af bøder. Dette kan ske i retten efter en egentlig bevisførelse, hvor retten – med mulighed for anke til landsretten og i visse tilfælde også til Højesteret – træffer afgørelse. Det kan også ske ved, at selskabet vedtager et bødeforelæg.

Politiet og anklagemyndigheden kan forsøge at afslutte en straffesag mod et selskab ved at præsentere selskabet for et bødeforelæg. Hvis selskabet ikke accepterer/vedtager bøden, vil anklagemyndigheden normalt gå videre med sagen i retten.  Selskabet kan ikke selv foreslå at acceptere en bøde for at undgå en egentlig straffesag.

Hvis et selskab underskriver et bødeforelæg, er det ensbetydende med selskabets anerkendelse af skyld og en endelig afslutning af straffesagen. Ofte vil det også være en betingelse, at selskabet samtidigt vedtager en aftale om konfiskation af selskabets berigelse ved udøvelse af kriminaliteten. Som udgangspunkt skal afgørelsen ikke offentliggøres.

På den måde slipper selskabet for at blive udsat for en langvarig straffesag med risiko for, at selskabets forhold bliver vendt og drejet i offentlighedens lys og deraf følgende negativ effekt på virksomhedens omdømme.

3. Fængselsstraf til selskabets ledelse og ansatte
I en sag om virksomhedskriminalitet kan et selskabs ledelse straffes for en lang række af de alvorligere straffebestemmelser i straffeloven og i speciallovgivningen. Det kan blive tilfældet, hvis ledelsen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til forbrydelsen.

Det er naturligvis i sidste ende op til retten under beskyttelse af de sædvanlige retsgarantier, om der er det fornødne grundlag for at kunne straffe. Det kan være en ganske vanskelig afgørelse for retten at træffe. Der skal tages hensyn til den meget lang række af konkrete omstændigheder, herunder for eksempel selskabets organisering og compliance-foranstaltninger.

Udover risikoen for straf er der naturligvis også en nærliggende risiko for fyring og andre ansættelsesretlige konsekvenser.

4. Konfiskation
I en straffesag er det helt almindeligt, at politiet under efterforskningen lægger en (foreløbig) hånd på selskabets formue eller en del af den, indtil retten i sidste ende har vurderet sagen. Staten beholder i første omgang denne konfiskation, dog således at den forurettede i særlige tilfælde kan kræve beløbet udbetalt som erstatning for den forurettedes tab ved forbrydelsen.

5. Frakendelse af ret til at udøve virksomhed
Under en straffesag kan retten efter anklagemyndighedens påstand træffe afgørelse om, at der skal ske frakendelse af retten til at udøve særlig virksomhed. Muligheden for at frakende et selskab – og ikke en privat person, hvor det er mere almindeligt – retten til at udøve særlig virksomhed er dog hidtil kun anvendt i meget begrænset omfang.

6. Erstatning til de forurettede
En forurettet har mulighed for under en straffesag at få anklagemyndigheden til at medtage et erstatningskrav mod et anklaget selskab. Dog under forudsætning af, at det ikke besværliggør straffesagen unødigt. I så fald kan retten henvise den forurettede til at anlægge en særskilt erstatningssag.

En forurettet person eller selskab vil under en sådan sag – alt andet lige – have bedre mulighed for at få medhold i en erstatningssag for at få dækket et tab, hvis det skyldige selskab er blevet dømt for overtrædelsen ved en endelig dom i en straffesag.

7. Sortlistning ved udbud
FN kan sortliste et selskab, der er dømt i en straffesag, således at selskabet ikke har mulighed for at handle med FN eller nogen af FNs mange underorganisationer. Dette kan være en meget alvorlig følge af en straffesag, og der er tale om en afgørelse, der – til trods for dens alvor og meget store og uforholdsmæssige konsekvenser for selskabet – ikke bliver bedømt af domstolene.

Efter dansk ret findes desuden en særlig bestemmelse om udelukkelse fra udbud i dansk regi. Hvis et selskab bliver dømt for et kriminelt forhold, vil der automatisk gennemføres en sortlistning, hvorved selskabet udelukkes fra muligheden for at deltage i offentlige udbud i Danmark.

I de tilfælde, hvor et selskab kan risikere straf, bør risiko for sortlistning indgå i overvejelserne om hensigtsmæssigheden i at acceptere et bødeforelæg.

8. Ophævelse af aftale
En forretningspartner til et selskab, der har opnået en handel ved anvendelse af kriminelle midler, kan desuden frigøre sig fra aftalen ved at hæve den ud fra almindelige aftaleretlige principper. Det kan gøres, fordi en sådan aftale, der strider mod “lov og ærbarhed” (Danske Lov), er ugyldig. En sådan følge af en straffesag kan også være bekostelig for et selskab.

Undgå overtrædelser
Samlet set står en virksomhed altså med risikoen for at blev ramt af en større serie af konsekvenser ved mulige overtrædelser af lovgivningen. Det gælder både selve virksomheden og ledelsen.

Det kan således, naturligvis afhængigt af sagens konkrete karakter eller selskabets aktivitet, være en alvorlig sag for et selskab at blive dømt for en kriminel handling eller få et bødeforelæg – fordi konsekvenserne kan være langt større end de rent strafferetlige.

Rimeligheden af disse alvorlige konsekvenser for – måske uskyldige – aktionærer i selskabet kan naturligvis diskuteres. Men faktum er, at der er kommet flere sager om virksomhedskriminalitet – og myndighederne har skærpet deres fokus på håndhævelse markant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *