Bestikkelse i Usbekistan – og hvad vi kan lære af det

Det svenske teleselskab Telia og dets usbekiske datterselskab Coscom har i en opsigtsvækkende sag om påstået bestikkelse for nyligt accepteret at betale et rekordstort beløb på knap 1 mia. dollars i bøde samt tilbageføring af ulovlige fortjenester til amerikanske myndigheder og den hollandske anklagemyndighed.

Telia og datterselskabet Coscom har accepteret at betale beløbet for at afslutte en sag om beskyldninger om bestikkelse til usbekiske myndigheder for at komme ind på det usbekiske marked i perioden 2007-2010 og i 2012.

Vi ser nærmere på de mest interessante aspekter af sagen, og hvad andre virksomheder kan lære af det:

  • Sagen fra Usbekistan er et eksempel på, hvordan et selskab er gået aktivt ind og samarbejdet med myndighederne om at få afsluttet en sag om bestikkelse.
  • Aftalen er i realiteten en såkaldt “Deferred Prosecution Agreement (DPA)” – altså en aftale om afslutning af en straffesag mod et selskab om økonomisk kriminalitet uden erkendelse af Telias skyld under tilsyn af en amerikansk dommer, truffet på baggrund af en overtrædelse af den amerikanske anti-bestikkelses lovgivning, Foreign Corrupt Practices Act.
  • Telia og Coscom fik 25 pct. i rabat i forbindelse med udmålingen af straffen på baggrund af selskabets samarbejde med myndighederne og for selskabets bestræbelser på at undgå yderligere fremtidige overtrædelser af reglerne om korruption ved etablering af compliance-programmer mv. Selskabet kunne have modtaget yderligere rabat, hvis selskabet i forbindelse med fremkomsten af sagen havde foretaget selvanmeldelse til myndighederne af de angivelige strafbare forhold.
  • Som en usædvanlig anerkendelse af selskabets håndtering af dets compliance-beredskab besluttede det amerikanske justitsministerium at undlade iværksættelse af en særlig overvågning af selskabets compliance-foranstaltninger.
  • Bestikkelsen blev kanaliseret gennem konti i New York City til konti i resten af verden. Dette var -sammenholdt med at Telia-aktien blev handlet på børser i New York – baggrunden for, at de amerikanske myndigheder blev inddraget i sagen.
  • Afgørelsen blev truffet i fællesskab af de hollandske og amerikanske myndigheder, og efterforskningen blev foretaget i samarbejde med en lang række landes myndigheder. Udover myndigheder i USA, Holland og Sverige har myndigheder fra Belgien, Cypern, Frankrig, Irland, Letland, Luxembourg, Norge og Schweitz også været involveret i sagen.

Sagen er ikke slut
Den svenske anklagemyndighed meddelte efter offentliggørelsen af den fælles amerikanske og hollandske afgørelse, at tre tidligere ledere af selskabet er blevet tiltalt for overtrædelser af de svenske regler om korruption, herunder den daværende CEO.

Strafferammen efter de svenske regler er fængselsstraf i op til seks år.  Den svenske anklagemyndighed meddelte ved samme lejlighed, at de har indledt retsskridt mod selskabet med henblik på konfiskation af selskabets fortjeneste.

Virksomhedsledelser har øget risiko for straf
Sagen kan ses som et oplagt eksempel på, at der i USA eller i et land som Sverige – der på mange måder er sammenligneligt med vores eget retssystem – ikke ses med milde øjne på grov korruption, selvom den bliver foretaget i eksotiske områder, hvor korruption ellers florerer. Koncerner med aktiviteter i mange lande vil her være særligt udsatte.

Sagen er endnu et eksempel på den øgede risiko for pådragelse af straf for mulig økonomisk kriminalitet for ledelsen i store internationalt positionerede selskaber, hvis de pågældende er involveret i eller er vidende om strafbare forhold i virksomheden. Ligesom ledelsen kan risikere straf, hvis den undlader at gribe ind eller undlader at assistere myndighederne i forbindelse med efterforskning af sagen.

2 responses to “Bestikkelse i Usbekistan – og hvad vi kan lære af det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *