Kryptovalutaer – status på reguleringen

Eksplosionen i værdien af en lang række virtuelle valutaer – eller kryptovalutaer om man vil – har medført en omfattende og intens diskussion af fordele og ulemper ved at gennemføre en regulering af området – og om det overhovedet er muligt at gennemføre i praksis.

Diskussionen på området er interessant og illustrerer bl.a. en usikkerhed og uvidenhed om disse valutaer og den vanskeligt forståelige teknologi bag – blockchain. Det gælder både fra almindelige investorers side, de etablerede store spillere på de finansielle markeder og fra myndighedernes side. Oven i det skal lægges de virtuelle valutaers rygte af at understøtte anden kriminel aktivitet.

En lang række lande – senest Kina – har indført restriktioner på anvendelsen og udbredelsen af virtuelle valutaer, og diskussionen er selvfølgelig også kommet til Danmark.
“Kryptovalutaer i historisk dyk efter rygter om regulering og forbud: Taber 150 mia. dollar på ét døgn”

Vi ser nærmere på, hvad der egentlig er status på de virtuelle valutaers regulering efter dansk ret:

Generelt
Overordnet har Finanstilsynet valgt at bakke op om den advarsel, som EBA (den europæiske banktilsynsmyndighed) har udsendt vedrørende virtuelle valutaer. Dette skyldes, at Finanstilsynet har vurderet, at virtuel valuta ikke er omfattet af den gældende finansielle regulering i Danmark.

Dette betyder således, at der som udgangspunkt ikke er nogen specifik regulering af området. Finanstilsynet anbefaler, at virksomheder, der beskæftiger sig med Initial Coin Offerings og virtuel valuta, generelt bør overveje, om deres konkrete aktiviteter falder inden for den finansielle lovgivning.

Hvidvask
På nuværende tidspunkt omfatter hvidvask-lovgivningen ikke virtuelle valutaer. Dermed er platforme og forhandlere af virtuelle valutaer, dem der udbyder “wallets” til opbevaring af virtuelle valutaer og andre, der håndterer disse, heller ikke omfattet af hvidvask-lovgivningen.

I EU-regi er der blevet forhandlet tilføjelser til det nugældende hvidvaskdirektiv, der vil bringe de ovennævnte firmaers aktiviteter ind under hvidvaskreguleringen. Det vil medføre mulighed for, at myndighederne i højere grad kan kontrollere og overvåge området.
Læs mere: “EU-krav på vej til kryptobørser: Skal holde styr på kunder i kamp mod hvidvask og terror”

Det forventes, at reglerne skal træde i kraft juli 2019.

Inintial Coin Offerings (ICO)
Fænomenet ICOs har fået stigende omtale i løbet af 2017. Dette er en særlig måde at rejse kapital på. I forbindelse med en ICO udbyder en virksomhed sin egen coin (virtuelle valuta) på en blockchain, som offentligheden kan købe.

Virtuel valuta er ikke reguleret under den finansielle lovgivning i Danmark. Dog minder visse såkaldte “tokens” (en virtuel valuta, der har egenskaber udover at være en valuta) om finansielle instrumenter, hvorfor de potentielt kan være omfattet af den finansielle lovgivning.

Finanstilsynet anbefaler, at virksomheder, der beskæftiger sig med ICO, overvejer, om de er omfattet af reguleringen af finansielle virksomheder.
Læs mere om Finanstilsynets anbefalinger

Desuden har ESMA offentliggjort nogle vurderinger af ICOs, herunder om risikoen for investorerne.
Læs mere om ESMAs ICO-vurderinger

Markedsmisbrug
Da en virtuel valuta ikke falder ind under markedsmisbrugsforordningens definition af et finansielt instrument, kan der ikke efter dansk ret straffes for mulig overtrædelse af reglerne om insiderhandel eller markedsmanipulation. Det gælder på trods af, at adfærden svarer til, hvad der ville være strafbart, hvis der var tale om en aktie eller en obligation.

Det er dog ikke ensbetydende med, at en sådan adfærd ikke kan straffes. Den danske straffelov kan anvendes, hvis de almindelige regler om bedrageri eller anden økonomisk kriminalitet er overtrådt. Det vil være meget nærliggende, hvis der for eksempel er tale om “pump-and-dump”-manipulation af en virtuel valutas kurs eller lignende.
Læs denne artikel om en aktuel konkret sag: “Manipulation er hverdagskost i kryptoland: Sådan steg digital valuta med 1.800 pct. – på otte minutter”

Beskatning
Vedrørende den skattemæssige behandling viser de foreløbige afgørelser, at virtuelle valutaer må vurderes på grundlag af deres individuelle karakteristika. I et bindende svar fra 2014 fastslog Skatterådet, at Bitcoins ikke er omfattet af kursgevinstloven men derimod statsskatteloven. Det betyder, at gevinster på Bitcoins ikke skal beskattes, medmindre der er tale om, at skatteyderen driver næring eller spekulation med køb og salg af Bitcoins.

SKAT har for nylig henvist en ny sag om Bitcoins til Skatterådet. I den nye sag skal Skatterådet tage stilling til om køb og salg af Bitcoins i den konkrete sag skal anses for spekulation – og i så fald beskattes efter statsskatteloven. Det må forventes, at sagen bliver retningsgivende for, hvornår køb og salg af Bitcoins kan anses for skattepligtig spekulation.

Udover behandlingen af Bitcoins har Skatterådet i 2017 taget stilling til den skattemæssige behandling af såkaldte “Bookcoins”. I modsætning til Bitcoins fandt Skatterådet, at Bookcoins på grund af valutaens karakteristika var omfattet af kursgevinstlovens regler. Gevinster og tab på Bookcoins er således som udgangspunkt skattepligtige, uanset om der er tale om spekulation eller ej. Sagen understreger nødvendigheden af at vurdere de enkelte virtuelle valutaer for sig.

Regnskabsmæssig håndtering
I regnskabsmæssig sammenhæng er der hverken i dansk lovgivning, EU-regulering eller i de internationale regnskabsstandarder taget stilling til virtuelle valutaer, og hvordan de skal karakteriseres – måske som et finansielt aktiv eller immaterielt aktiv.

Forbrugerbeskyttelse

Virtuelle valutaer er ikke reguleret i den danske lovgivning, herunder er betalinger med sådanne valutaer ikke omfattet af betalingstjenestelovgivningen eller tilsvarende lovgivning.

Da nogle af de væsentlige hensyn bag disse regler er beskyttelse af de almindelige forbrugere og anvendere af betalingstjenester, er der en lang række risici ved betaling med virtuelle valutaer. Der er således ikke regler om beskyttelse af forbrugere mod misbrug, ligesom der ikke er nogen indskydergaranti eller “chargeback”-mulighed.

Der er desuden risici med hensyn til platformenes stabilitet, valutaernes volatilitet og klassiske cyber-trusler. Der er heller ikke særlig lovmæssig beskyttelse mod hackerangreb eller tab forbundet med dette.

One response to “Kryptovalutaer – status på reguleringen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *