Hvor kriminelle er virksomheders medarbejdere egentligt?

En ny international rapport retter luppen mod ansattes økonomiske kriminalitet over for deres virksomheder – hvem, hvad, hvorfor og hvordan…?

Økonomisk kriminalitet er en af vor tids største trusler, og det er derfor med god grund, at en ny rapport fra ACFE (Association of Certified Fraud Examiners) dissekerer og nuancerer billedet af ansattes bedrageri og misbrug over for virksomheder, som foregår verden over.

Læs rapporten “Report to the Nations – 2018 Global Study on Occupational Fraud and Abuse”

Realiteten er – som det er almindeligt kendt – at medarbejderes kriminalitet kun bliver opdaget og anmeldt i et meget begrænset omfang. Dermed er der tale om et gigantisk mørketal – så nærmere fakta om disse forhold må give anledning til bred interesse.

Rapporten, der er baseret på næsten 2.700 faktiske sager fra 125 lande og inden for 23 forskellige virksomhedskategorier, viser blandt andet, hvorfor og hvem der foretager den økonomiske kriminalitet, hvem der indberetter den, og hvordan den opdages.

Vi dykker ned og kigger nærmere på en række interessante fakta:

Hvordan gennemføres forbrydelserne?
I rapporten kortlægges, hvordan ansatte gennemfører berigelse, hvilke metoder der anvendes, herunder kategoriseres metoderne i 3 kategorier (med en lang række underkategorier): Uretmæssig tilegnelse af aktiver (hovedparten), korruption og (i mindre omfang) bogføringssvindel. Rapporten viser bl.a., at korruption fortsat er en af de allerstørste risici for mange virksomheder, som opererer internationalt.

De brancher, som har den højeste grad af risiko for korruption, er energi, produktion og den offentlige administration. Ca. 80 % af alle korruptionssager er begået af mænd, og 70 % er begået af personer med myndighed i organisationen som topleder eller ejer.

Hvordan opdages forbrydelserne?
40 % af alle forbrydelser bliver opdaget af virksomheden ved tip, heraf 46 % gennem whistleblower-ordninger, 15 % ved intern revision, 13 % ved ledelsens gennemgang, 4 % ved ekstern revision, 2 % af politiet og kun 1 % ved IT-kontrol. To tredjedele af alle tips kommer fra medarbejdere og en tredjedel fra eksterne parter.

Hvem er gerningspersonen?
Topledelsen og ejere er gerningspersoner i omkring 20 % af sager om økonomisk kriminalitet i arbejdsforhold, men disse gerningspersoner står samtidig for langt de største økonomiske tab, i gennemsnit 850.000 $. Mænd forårsager 75 % højere tab end kvinder.

Gerningspersoner med længere ansættelsesforhold forårsagede dobbelt så store økonomiske tab som gerningspersoner med mindre end fem års anciennitet i virksomheden. Kun 4 % af gerningspersonerne er tidligere dømt for økonomisk kriminalitet.

Hvor længe står kriminaliteten på?
Rapporten viser, at økonomisk kriminalitet begået af en gerningsperson i virksomheden i gennemsnit har en varighed på 16 måneder, før det opdages.
Hvad er skadevirkningerne ved forbrydelsen?

I gennemsnit er tabet ved forbrydelsen 130.000 $, men i 22 % af sagerne var der et tab på over 1 mio. $.
De økonomiske skadevirkninger er væsentlig større, når to eller flere gerningspersoner samarbejder om kriminaliteten. I hovedparten af alle sager bliver tabet aldrig tilbagebetalt eller inddækket.

Hvem er ofre for forbrydelserne?
Private virksomheder står for 42 % af sagerne og de største økonomiske tab, offentligt ejede selskaber 29 %, regeringer, 16 %, NGO’ere 9 % og andre 4 %.

Virksomheder og organisationer med færre end 100 ansatte står for 28 % af sagerne, og virksomheder og organisationer med flere end 10.000 ansatte står for 24 % af sagerne. Små virksomheder lider dobbelt så store tab som andre i gennemsnit.

Hvilke forebyggende tiltag anvender virksomheder i praksis?
Halvdelen af alle sager opstår som følge af svagheder i virksomhedens interne kontrol.
Etiske retningslinjer er almindelige i 80 % af virksomhederne. Desuden anvender en stor del af alle virksomheder ekstern og intern revision (uden at det som nævnt ovenfor, har nogen større opdagelseseffekt).

Desuden anvender virksomhederne en række andre forskellige metoder, herunder whistleblower-ordninger, særlige retningslinjer mod økonomisk kriminalitet, oplæring af ansatte og ledere, compliance eller anti-fraud teams, risikovurderinger, stikprøvekontroller, data monitorering, jobrotation og honorar til personer, der giver tip om ansattes økonomiske kriminalitet.
Disse initiativer kan alle i større eller mindre grad bidrage til at afsløre medarbejderes økonomiske kriminalitet. Men det er naturligvis op til den enkelte virksomhed at afveje, hvilke og hvor markante metoder man ønsker at tage i brug.

Men en ting er sikkert, der skal gennemføres særdeles målrettede tiltag fra virksomhedernes side – afpasset den enkelte virksomheds konkrete forhold – for effektivt at kunne dæmme op for, at medarbejdere på forskellige niveauer ikke bliver grebet af fristelsen til at forgribe sig til skade for virksomheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *